2014
KulturNat Lemvig stod i år i hemmelighedernes tegn.
Se billeder fra årets KulturNat her:
NYT! Find rundt i Kulturnatten med vores digitale vejviser: http://bit.ly/1pnzDy3
Arrangementer 2014:
Besøg Odd Fellow Logen
Hør om, hvad logelivet går ud på og se logesalen mv.
Sted: Vestergade 39
Tid: 18.00-22.00
Målgruppe: alle
Arrangør: Broderloge nr. 75 Viking og Søsterloge nr. 60 Vigen, Lemvig
Bjergbanen
Tag en pause mens toget langsomt kører dig op på toppen af bakken, mens du nyder udsigten over den mørke by og fjord. Tag turen ned igen eller gå ad Kirkevej, forbi Valgmenighedens kulturnatarrangement og videre ned ad Stationstrapperne.
Sted: Havnen og Lemvig Station
Tid: 18.00-22.00
Målgruppe: alle
Arrangør: Foreningen BjergBanen
Brandstationen
Kom og oplev Lemvig Brandstation indefra. Der er mulighed for at se brandbilerne og det materiel, der bliver brugt i forbindelse med brand og ulykker. Det bliver brandgodt!
Sted: Lemvig Brandstation, Østerbrogade
Tid: 18.00-22.00
Målgruppe: alle
Arrangør Lemvig Brandstation
Dans i gågaden
Gammel dans frem og tilbage i gågaden og rundt om kirken. Se de flotte danse og prøv selv at danse med.
Sted: Lemvig centrum
Tid: se på: 18.00 & 19.00. Dans med: 18.20 & 19.15
Målgruppe: alle
Arrangør: Lemvigegnens Folkedansere
Dunkle hemmeligheder
Gå på opdagelse i kunstnergruppen Som Vinden Blæsers udstilling “Ingenmandsland” i skæret fra lommelygten og fornem helt nye stemninger i deres anderledes udstilling.
Sted: Kammergalleriet, Vestergade 15
Tid: 18.00-22.00
Målgruppe: alle
Arrangør: Som Vinden Blæser
Find hemmeligheder i Lemvig Valgmenighed
Gå på opdagelse i kirken og find nogle af de hemmeligheder, der ligger gemt der. Gæt på, hvad de fundne hemmeligheder har været anvendt til tidligere og vær med i konkurrencen om aftenens tre præmier. Se de skønne børnetegninger med motiver fra Skabelsen lavet af indskolingsbørnene fra Christinelystskolen. Oplev det smukke kirkerum i stearinlysenes skær. Få en forfriskning.
Sted: Lemvig Valgmenighedskirke, Kirkevej 4
Tid: 18.00-22.00
Målgruppe: alle
Arrangør: Bestyrelsen for Lemvig Valgmenighed
Find Holger
Stribet trøje, rød tophue, sorte briller og stok. Holger er løs i byen. Hvis du finder ham, så spørg ham om han har hemmeligheder med.
Sted: ukendt
tid: 18.00-22.00
Målgruppe: alle
Arrangør: KulturNat Lemvig
Find vej
Find vej gennem aftenens hemmeligheder ved hjælp af Lemvig Turistkontor. De viser vej og ved besked, hvis der er noget du bliver i tvivl om.
Sted: Lemvig Turistbureau, Toldbodgade 4
Tid: 18.00-22.00
Målgruppe: alle
Arrangør: Lemvig Turistbureau
En hemmelig historie
Kom med på en rundvisning i udstillingen “Bag pigtråden” – en gemt og glemt historie om Romlejren, en flygtningelejr for tyske flygtninge efter 2. Verdenskrig.
Sted: Lemvig Museum, Vestergade 44
Tid: 18.00-22.00. Rundvisning kl. 20.00 & 21.00
Målgruppe: voksne
Arrangør: Lemvig Museum
Hemmelig Husflid
Nede i Hr. Hansens kælder – er det træ og garn det gælder.
Med citron og hjul der kodes – og en godbid, der formodes.
Sted: Husflidskælderen, Vestergade 15 (ind gennem porten)
Målgruppe: alle
Arrangør: Dansk Husflid Lemvig
Vægterne lyser op og viser vej rundt i KulturNatten.
Sted: midtbyen
Tid: 18.00-22.00
Målgruppe: alle
Arrangør: Lemvig Vægterlaug
Den Mageløse Mundharpe
Minikoncert med den gennemmusikalske multimusiker Jacob Venndt, som giver den for fuld udblæsning på mundharpe! Jacob er bl.a. kendt fra Dixieland Gipsy Band.
Sted: Kammergalleriet
Tid: 19.30 & 20.15 & 21.00
Målgruppe: alle
Arrangør: Lemvig Musikforening
Magiens Hemmeligheder
Se det spændende trylleshow og lær selv nogen af tricksene på trylleskolen bagefter. Det bliver magisk! Du kan også lave en æske, der er forklædt som en bog, som du kan gemme dine egne hemmelige ting i.
Sted: Lemvig Bibliotek
Tid: 18.00-22.00. Trylleshow starter kl. 18.00 & 19.00 & 20.00 & 21.00
Målgruppe: alle
Arrangør: Lemvig Bibliotek
Side Effect
Afslut KulturNatten i biografen med en super spændende film fuld af hemmeligheder.
Sted: Bio-Huset Lemvig
Tid: 22.00
Målgruppe: voksne
Arrangør: Bio-Huset Lemvig
Skjulte evner?
Udforsk dine skjulte kunstneriske evner. Små og store inviteres til at være kunstner for en nat og skabe skulpturer med temaet “Hemmeligheder”.
Sted: Museet for Religiøs Kunst
Tid: 18.00-22.00
Målgruppe: alle
Arrangør: Museet for Religiøs Kunst
Strengt Fortroligt
Mød op og vær med…
Sted: Biohusets Billedskole, Bredgade 17, 1. sal
Tid: 18.00-22.00
Målgruppe: alle
Arrangør: Biohusets Billedskole for Børn og Voksne
Syng med på vores smukke aftensange
Sognepræst Knud Erik Knudsen og organist Erling Lindgren har udvalgt en buket af gode aftensange, som de kort vil kommentere, og derefter synge sammen med jer, der møder op.
Sted: Lemvig Kirke
Tid: 20.00 & 21.00
Målgruppe: alle
Arrangør: Lemvig Kirke
Sømandens sange
Oplev den maritime stemning i klubhuset med ild i brændeovnen. Duoen Billi & Willi samt Træskibslaugets Shantykor synger sange med tilknytning til havet og sømandens hverdag.
Sted: Træskibslaugets Klubhus, Havnen 70A
Tid: 19.00 – 22.00
Målgruppe: mest for voksne
Arrangør: Lemvig Træskibslaug
Trolde i rævehuler – en totalteater oplevelse
Hemmelige huler og gange i Tante Andantes Hus. Vi mødes i huset og går derefter udenfor, for at se teater og lege i huler og hemmelige gange. Husk varmt tøj.
Sted: Tante Andantes Hus, Ågade 5
Tid: 18.15 & 19.15 & 20.15
Arrangør: Tante Andantes Hus og Børne- og Ungdomsteater Balder